Lars Løkkes regering skifter stil og bliver mere “alternative”

0
416
Lars Løkke i kamp for folket og for stemmerne. foto: https://www.flickr.com/photos/newsoresund/17679112434/

Set med det forbehold at alle politiske partier naturligvis skifter retning alt efter hvor de føler at de kan høste flest stemmer, så er det ikke selve politikken som Lars Løkke Rasmussen er ved at lave om på. Men derimod skifter Lars Løkke regeringen stil i forhold til metoderne der bruges for at få de rigtige energier der skal til for at sejre i politik.

Lars Løkkes spindoktor Jacob Bruun har fået æren af at offentliggøre de nye metoder for at sikre Venstres sejre i dansk politik, og pressemeddelelsen  er derfor underskrevet af Jacob Bruun selv.

Jacob Bruun, endnu, bør vi nok sige, for et af de nye tiltag i Lars Løkkes metodeskifte er brugen af en numerolog, og Lars Løkke har derfor beordret alle sine top-medlemmer inkl. Jacob Bruun at foretage navneskifte baseret på vejledning af en numerolog der personligt er bragt til partiets hovedkontor på Søllerødvej i Holte.

Jacob Bruun udtaler at Lars Lykke i dette tiltag har været meget inspireret af sin egen kones navn Sólrun Jákupsdóttir, hvor hvis det ikke giver pondus med at sejt navn, så er der ikke noget der gør.

Jacob Bruun offentliggøre med Lars Lykke Rasmussens accept den foreløbige liste over pålagte og beordret navneændringer:

Nuværende navn: Kommende navn:
Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke Rasmussen
Claus Hjort Frederiksen Klaus Fred med Daadyret
Kristian Jensen Kristiani Abraham Jenssen
Bertel Haarder Bertel ikk-saa-haard
Hans Christian Schmidt Hans Christian Himmellunden
Eva Kjer Hansen Eviana södmose
Inger Støjberg Inger Shhh
Karen Ellemann Per
Søren Pind Soereen Kvist
Lars Christian Lilleholt Lars Christian Strenmfordeler
Ellen Trane Nørby Ellen Pip pip Noerby
Sophie Løhde Söfphiea Loeehdee
Ulla Tørnæs Hulda Toernaes
Jacob Bruun Ya'aqov Brunneo

Alle de foreløbige medlemmer af venstre der er underlagt navneændringspåbuddet fra Lars Løkke Rasmussen giver tilsyneladende udtryk for at være henrykte for deres nye navne, og Karen Ellemann fortæller at hun faktisk allerede havde tænkt på lige præcis dét navn inden Lars’ numerolog kom med ideen. Navneskiftene forventer at træde i kraft ved årsskiftet, og allersenest inden næste folketingsvalg.

Som det ses forbliver Lars Løkke Rasmussens navn det samme som hidtil, om der har været penge under bordet til numerologen eller om navnet Lars Løkke Rasmussen bare ikke er til at slå, melder historien ikke noget om.

Uglemosen Landstidende takker Ya’aqov Brunneo for at dele denne lille, men vigtige, historie med os.