Danmark sælger Grønland til Canada

0
1037

Den endelige beslutning er endnu ikke taget, men det er med løftet pande at den danske regerings IWIIC-kommision der netop er hjemvendt fra det årlige Top20 møde i Toronto, medbringer et forslag til Lars Lykke Rasmussen om at sælge Grønland til Canada.

Hovedargumentet i kommisionens rapport fra deres anbefaling er meget kort og præcist beskrevet med ordene; Inden det er for sent!

Kommisionen antager ud fra kurven omkring faldet af datidens imperialistiske struktur, at Grønland over en kortere årrække alligevel vil vriste sig helt løs fra den slatne danske arm. Kommisionen runder deres 8 linjer lange rapport af med at salget af Grønland til Canada derfor vil blive et såkaldt ‘tab med overskud‘.

Den danske regering afviser at en sådan aftale kan komme på tale, men syntes alligevel ideen lyder interessant, og vil overveje at sende delegationen til Grønland når den engang er hjemvendt fra studieturen i det australske asylcenter.

En upålidelig kilde fortæller at både den canadiske præmiereminister Justin Trudeau og den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen, har tænkt tankerne og er positivt stemt for ideen.

Muligvis kunne vi komme til at se et pres både fra Grønland og Canada, for at en sådan handel alligevel skulle blive gennemført.

Rygterne siger i alt hemmelighed at præmiereminister Justin Trudeau og landsstyreformand Kim Kielsen allerede skulle have løftet glasset med canadisk whisky og fået et par gentleman aftaler på plads.

Blandt andet skulle det blive aktuelt med et nyt fælles navn, da det Grønlandske inuitfolk oprindeligt har vandret fra netop Canada og over til Grønland, og derfor at være mere canadiske end de fleste canadiere. Derfor insistere Grønland på at have stor ligelig medbestemmelse i deres fælles lands fælles fremtid.

Præmiereminister Justin Trudeau skulle have luftet at han ikke ville afvise muligheden for det fælles navn, Grønada.

De fleste grønlændere der i alt hemmelighed deltog i en internet afstemning omkring sammenlægningen af Grønland og Canada har det til fælles at de glæder sig allermest til den bro der planlægges at blive bygget fra Nuuk på Grønland og over til Quaqtaq på det canadiske fastland.

Ligeledes er både Grønland og Canada allerede blevet enige om et potentielt fælles flag som et mexicansk mediebureau har tegnet for et tre-cifferet millionbeløb. Som de så rigtigt udtrykker; kønt eller ej, vi har ikke råd til at prøve igen.

Den danske regering efterlades her med spørgsmålet, skal der sælges inden det er for sent?

groenada

Den canadiske præmierminister Justin Trudeau ses her yderst til venstre. Fotoet er fra det seneste TOP20 møde i Toronto.
Det grønlandske flag som det ser ud nu, inden den muligt forestående sammenlægning.
Det canadiske flag som det ser ud nu, inden den muligt forestående sammenlægning.