Folketinget står sammen om en ny “oldtids-løsning” på at forbedre økonomien, nemlig at genindføre Ættestup

0
28

Foto af folketingssalen: Christoffer Regild

Ved folketingsmødet fredag den 1. December, blev det med næsten 100% af stemmerne vedtaget at genindføre det gamle begivenheds-fænomen Ættestup. Hvor Ættestup kan sammenlignes med et semifrivilligt selvmord på samfundets vegne.

Ættestup er et begreb fra de Islandske sagaer og andre Nordiske sagn der beskriver, at når personer var nået en alder i livet hvor de hverken kunne bidrage til fællesskabet, og ej heller opretholde sig selv, vil de begå Ættestup ved at kaste sig selv i døden, oftest ud fra en klippe der var særligt udvalgt til formålet. I visse tilfælde forekom det ikke nødvendigvis som nogen frivillig begivenhed, hvoraf man må antage at flere ikke er hoppet af sig selv, men kastet/skubbet ud over klippen.

Ifølge visse kilder var man ved Ættestup stadigvæk sikret en plads i de gængse efterlivs-riger.

Ættestup kan løst oversættes til; Familie klippe.

Klippe i Västergötland hvor det hævdes at der har været begået Ættestup.

Forslagets vedtagelse

Det var et egentligt forslag sat i værk af både Socialdemokratiet og Liberal Alliance, baseret på deres nylige og interessante samarbejde i Slagelse Kommune hvor de efter rygterne nu skal dele en borgmesterpost.

Men ikke desto mindre mødte forslaget ingen modstand fra salen, i det alle fremmødte udviste stor enighed om at skappe tider kræver skrappe midler. Og at befolkningen nok skal vænne sig til de nye forhold,  “Folket har altid vænnet sig til alt vi har fundet på, og det skal de også gøre fremover”, udtaler salen i fællesskab som en indøvet sætning.

Den nye lov om genindførelse af Ættestup træder i kraft den 1. Januar 2018, og op til da vil et udvalg i folketinget udarbejde et regelsæt om hvordan det skal udføres.

Fremtiden ser lys ud for Ættestup

Dog blev flere ideer allerede luftet ved vedtagelsen.

Blandt andet på baggrund af mangel på klipper i Danmark er der stillet forslag om at åbne Runde Tårn til ugentlige ‘Spring Selv Søndag’ og ‘Tvangs Tirsdag’, således at man holder de tvungne og de frivillige adskilt, og eventuelt servere et eller andet fratrædelses måltid til de frivillige.

Ligeledes er der tale om at Ættestuppen ikke kun skal være for de ældre, men også skal indføres på grupper der af andre årsager end alderdom ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Herunder de arbejdsledige som ikke selv gider at arbejde. Der vil så samtidig blive sat midler af til finde dem der ikke gider, frem for ikke kan. Der er dog samtidig fælles enighed om at det er bedre at der ryger én for meget end én for lidt.

Flere ideer vælter frem, men nu er det tid til ro og samarbejde så vil kan få alle detaljerne på plads og finde ud af hvordan vi drejer sandheden så vi undgår repressalier fra menneskerettighedsdomstolen.

De svage grupper tænker i nye baner

De arbejdsløse og ældre har af samme årsag organiseret sig under samme fane og har på møde afholdt mandag 4/12-17, meldt ud at de nu vil sultestrejke enten indtil Ættestup er afviklet igen, eller indtil der ikke er flere tilbage.

Uglemosen Landstidende følger sagen tæt og afventer yderligere informationer, fra enten Ættestuppen eller sultestrejken.

Knus og Kram
Redaktionen
Uglemosen Landstidende